torsdag den 25. november 2010

Julefrøer og genbrugslækkerier

Efter mit indlæg om frøer skrev Rikke R at hun havde set Julefrøer i Søstrene Grene.
Tusind tak! Jeg købte de sidste 5 de havde i Herning, plus lidt ekstra herligheder...
Og prøv lige at se hvad jeg fandt i genbrugen den anden dag. 42 knapper, en bog med historie om feer, fyldt med flotte illutrationer og hjemmelavet Julehygge-hæfter. Alt dette for 35 kr. Ja og så fik Esben lige en hjemmestrikket bold mere :-)


mandag den 15. november 2010

Broderier og forespørgsel

Nu er der mange her i blogland der har givet sig i kast med Broderier... Det har jeg ikke.

Men jeg vil gerne vise jer nogen smukke broderier jeg eller andre i familien er
 i besiddelse af.
Min mand elsker at gå på jagt, så jeg tror det er derfor jeg syns at lige netop dette broderi er så flot.
Så har jeg også en forespørgsel. Min mands farbror har fået lavet billeder af sine jagthunde. Men den sidste han havde har han ikke kunnet få tegnet da kunstneren er død.
Så er der måske nogen af jer der kan lave et billede af Sandy i denne stil? Bare hovedet altså.

mandag den 8. november 2010

Manier eller laster??

Ok! Nu er tiden inde til at afsløre mine manier eller hedder det laster?









Orkidéer! Der er godt nok kun 4 af dem der blomstrer nu og 3 på vej i knop igen. (Dem må i få billeder af senere.) Her er d
em i blomst.












Frøer! Jeg er syg med frøer. Ved ikke helt hvorfor, men min mor led af samme mani. Nogen der ved hvor man kan finde Julepynt med Frøer?
Ja og min søn har naturligvis også fået en :-)

søndag den 7. november 2010

Efterårsbilleder og dejlig barselsgave.

Idag blev der igen lidt tid til at komme i haven med kamera og Mikkel. Det er koldt men alligevel rigtig smukt når Kong Frost har leget i haven. Jeg er rigtig glad for min sorte slangeskæg. Den står flot til bregnerne. Mikkel sidder mellem krybende efterårslyng og Rosmarinlyng.














I går kunne jeg ikke dy mig længere og købte en monsterkastanie. Er den ikke flot?
Jeg har altid været vild med dem, men min have er lille og jeg skal virkelig begrænse mig.
Men nu var dette smukke eksemplar ikke til at stå for.
De vokser heldigvis MEGET langsomt.
Jeg elsker Hanekams mutationer!









Fredag havde vi en veninde fra gartnerskolen på besøg til aftensmad. Hun havde den skønneste barselsgave med, den var nemli hjemmelavet! En hæklet rangle, hæklet hagesmæk og en spegepølse fra hendes Skotske højlandskvæg. Opskriften på aberanglen er fra Kaptein Biff. Den faldt i god jord allerede!



mandag den 1. november 2010

Årets julepynt og færdige bolde

Jeg havde egentlig besluttet mig for at jeg kun måtte købe et stykke julepynt hvert år.... Hmm... Men igen i år gik det altså galt. Juleudstillingen på mit arbejde åbnede i fredags, så det skulle jeg jo lige op og se :-)
Disse Jule-herligheder kunne jeg simpelthen ikke leve uden... Griner.
Så er der endelig købt fyld til boldene. Så de første 2 er færdiggjort og klar til at blive foræret bort.
Den gul-rød-sorte bold er en barselsgave til et tysk par som nu bor i Danmark. 5 bolde mere skal kreeres til barselsgave/Julegave. Det er et dejligt overskueligt projekt og man kan tilmed få brugt en god bunke garnrester..
Jeg bliver så glad af at lege med alle de forskellige farver bomuldsgarn jeg snart har fået samlet. Jeg er også spændt på hvilke farver min Give Away- vinder vælger :-)