fredag den 31. december 2010

Jeg kan lige nå det!

Ja altså at klemme årets sidste indlæg ind! Jeg har jo slet ikke fået vist mine hjemmegjorte julegaver og alle de lækre gaver jeg selv har modtaget. Min nevø ønskede sig legekøkken og ting hertil og det syns jeg var et godt ønske så jeg hæklede ham en gulerod og 2 spejlæg. (Kan du se at der både er et buræg og et frilands øko æg?)

Opskriften på guleroden fandt jeg her. og spejlæggene her.
I år stod jeg for mandelgaven. Normalt er det en æske chokolade... sidst det var mig var det et juletræ til at stikke i Usb på pc. I år blev det en æskeskildpadder og dette hæklede hjerte.

Opskriften er fra Karen's skønne DIY kalender. Tak for den forresten :)

Nå gaverne jeg selv har modtaget må vente. Vi får nemli nytårsgæster og jeg må hellere se at komme igang med mad og borddækning. GODT NYTÅR til alle jer i det skønne Blogland.

fredag den 17. december 2010

Juletræ og pynt

I søndags var jeg ude og fælde mit juletræ og ny er det pyntet så i kan se det :-)
(I baggrunden er billede af min brudebuket)
Det første år jeg havde juletræ havde vi ingen pynt og jeg købte derfor en masse på mit arbejde, 1 af hver af alle de forskellige kugler vi havde, nogle hvide glimmer æbler og snefnug. Nu har en god kollega/veninde foræret mig 3 bolsjer hun har syet i rødt stof. Min drøm er at alle mine ting på juletræet en dag har en historie som disse:

Denne Koi købte vi sidste år i San Fransisco som var sidste stop på vores brullupsrejse.

Denne glasfugl har vi arvet fra min mands bedstemor

og Julemanden fik vi sidste jul af  min svigermor.







Men en enkelt kugle gik til under pyntningen i år, Den blanke orange... Nu har jeg købt en lyserød i stedet, bare fordi den var anderledes.

fredag den 10. december 2010

Den kreative pakkekalender og genbrug af indpakning.

Åhh.... Prøv lige at se en lækker pakke jeg idag har modtaget! Og så må jeg først åbne den d. 23. dec. Nøj der er lang tid til og det er vildt spændende!

Og så ville jeg lige vise jer hvordan brugt gavepapir ender hjemme hos os.

Noget er i firkanter alm. billedstørrelse og resten runde. Jeg bruger dem til hjerter lige nu, men regner med at skulle prøve at eksperimentere med at lave tasker og kort også. Dejligt med lidt genbrug! og Gavebånd ender som Stjerner.



Igår fik jeg også sendt denne bold afsted til Jennifer som vandt i min Give away.

torsdag den 25. november 2010

Julefrøer og genbrugslækkerier

Efter mit indlæg om frøer skrev Rikke R at hun havde set Julefrøer i Søstrene Grene.
Tusind tak! Jeg købte de sidste 5 de havde i Herning, plus lidt ekstra herligheder...
Og prøv lige at se hvad jeg fandt i genbrugen den anden dag. 42 knapper, en bog med historie om feer, fyldt med flotte illutrationer og hjemmelavet Julehygge-hæfter. Alt dette for 35 kr. Ja og så fik Esben lige en hjemmestrikket bold mere :-)


mandag den 15. november 2010

Broderier og forespørgsel

Nu er der mange her i blogland der har givet sig i kast med Broderier... Det har jeg ikke.

Men jeg vil gerne vise jer nogen smukke broderier jeg eller andre i familien er
 i besiddelse af.
Min mand elsker at gå på jagt, så jeg tror det er derfor jeg syns at lige netop dette broderi er så flot.
Så har jeg også en forespørgsel. Min mands farbror har fået lavet billeder af sine jagthunde. Men den sidste han havde har han ikke kunnet få tegnet da kunstneren er død.
Så er der måske nogen af jer der kan lave et billede af Sandy i denne stil? Bare hovedet altså.

mandag den 8. november 2010

Manier eller laster??

Ok! Nu er tiden inde til at afsløre mine manier eller hedder det laster?









Orkidéer! Der er godt nok kun 4 af dem der blomstrer nu og 3 på vej i knop igen. (Dem må i få billeder af senere.) Her er d
em i blomst.












Frøer! Jeg er syg med frøer. Ved ikke helt hvorfor, men min mor led af samme mani. Nogen der ved hvor man kan finde Julepynt med Frøer?
Ja og min søn har naturligvis også fået en :-)

søndag den 7. november 2010

Efterårsbilleder og dejlig barselsgave.

Idag blev der igen lidt tid til at komme i haven med kamera og Mikkel. Det er koldt men alligevel rigtig smukt når Kong Frost har leget i haven. Jeg er rigtig glad for min sorte slangeskæg. Den står flot til bregnerne. Mikkel sidder mellem krybende efterårslyng og Rosmarinlyng.














I går kunne jeg ikke dy mig længere og købte en monsterkastanie. Er den ikke flot?
Jeg har altid været vild med dem, men min have er lille og jeg skal virkelig begrænse mig.
Men nu var dette smukke eksemplar ikke til at stå for.
De vokser heldigvis MEGET langsomt.
Jeg elsker Hanekams mutationer!









Fredag havde vi en veninde fra gartnerskolen på besøg til aftensmad. Hun havde den skønneste barselsgave med, den var nemli hjemmelavet! En hæklet rangle, hæklet hagesmæk og en spegepølse fra hendes Skotske højlandskvæg. Opskriften på aberanglen er fra Kaptein Biff. Den faldt i god jord allerede!



mandag den 1. november 2010

Årets julepynt og færdige bolde

Jeg havde egentlig besluttet mig for at jeg kun måtte købe et stykke julepynt hvert år.... Hmm... Men igen i år gik det altså galt. Juleudstillingen på mit arbejde åbnede i fredags, så det skulle jeg jo lige op og se :-)
Disse Jule-herligheder kunne jeg simpelthen ikke leve uden... Griner.
Så er der endelig købt fyld til boldene. Så de første 2 er færdiggjort og klar til at blive foræret bort.
Den gul-rød-sorte bold er en barselsgave til et tysk par som nu bor i Danmark. 5 bolde mere skal kreeres til barselsgave/Julegave. Det er et dejligt overskueligt projekt og man kan tilmed få brugt en god bunke garnrester..
Jeg bliver så glad af at lege med alle de forskellige farver bomuldsgarn jeg snart har fået samlet. Jeg er også spændt på hvilke farver min Give Away- vinder vælger :-)

mandag den 18. oktober 2010

Efteråret er kommet og forberedelser til Trolden's barnedåb er igang

Efterårets smukke farver er kommet, og jeg nyder dem. Men frosten er også kommet og den kunne jeg godt have ventet lidt længere på. Jeg nåede ikke at tage de sidste georginer, purpursolhatte og roser ind. Så de gik til i frosten...

Denne rose var det eneste der så nogenlunde ud. Det er den engelske rose 'Summer Song'.  Den har den skønneste duft af hindbær/jordbær sorbet.
Her pyntet med lidt ananassalvie.

Endnu 2 hjemmelavede smækker er blevet færdige :-)

I en af mine garnkasser fandt jeg en pose med blomster min mor hæklede til mig sidste sommer (De gyldne)

De gav mig inspiration til den kommende barnedåb. Så nu får alle bordkort en hæklet blomst og resten af dem jeg når at producere bliver lagt som pynt på midten af bordet med levende lys og blomstervaser i grønne, turkise og blå nuancer. Dejligt at få brugt alle de rester.

onsdag den 6. oktober 2010

Glimt fra haven og hæklede krammedyr.

Så blev der igen lidt ro på lillemanden og tid til et lille
indlæg på bloggen.
Igår nåede jeg en tur i haven med masser af edderkopper, katten Mikkel og mit kamera.
Så her kommer lidt glimt. De blå Ensian er fantastisk bunddække i surbundsbedet.
Jeg elsker purpursolhatte! Dette er en af de nyeste i min samling. Den hedder 'Mistral'.
Sidste år hæklede jeg denne elefant til min nevø, Nu har jeg bestemt at det skal være en tradition. Så hver gang der kommer en nevø eller niece skal de have et hæklet krammedyr af mig. Så min søn har fået denne slange.