Bloggen er stille, ferien slutter imorgen, livet er godt, jeg er nu 30, trendy og total tappet for energi! Men ikke mere om det lige nu. :-)
Jeg er født 31. Juli 1982, så nu er jeg endelig fyldt de magiske 30 år! Det bliver et godt årti, det kan jeg mærke :-)
Jeg har hygget og slappet af med familien, i hele landet, i ferien. Jeg har fået en masse fede fødselsdagsgaver.
Idag vil jeg fortælle om gaven fra min mand og søn. Det er bare en FED idé!
Et gavekort der vil glæde alle kreative kvinder! Eller kvinder med hang til unikke smykker og oplevelser!
Dette gavekort lød på en unik smykkeoplevelse, hvor man kunne vælge mellem forskellige smykker som man så selv kunne ligge emalje i, efter egne farvevalg! Uhh.. jeg glædede mig! Jeg havde læst om denne unikke oplevelse
her, hos dygtige Alice.
Vi havde læst på
Guldsmed Andreas Exner's hjemmeside at emaljeovnen var åben hver torsdag, så vi dukkede op uanmeldt og var heldige at der var tid til os. God tid endda :-) For jeg er ikke ret god til at bestemme mig.... og slet ikke når der er så mange fine farver og fantastiske farver at vælge imellem!!
Jeg fik, efter lang tids vaklen frem og tilbage, endelig valgt mig et smykke og nogen fine farver. Så skulle jeg selv ligge emaljen ned i smykket, det tog også tid, men det var MEGET spændende og Andreas og Alice fortalte og svarede på spørgsmål undervejs.
Jeg var virkelig i gode og rare hænder.
Jeg satte tilmed selv smykket i emaljeovnen.
Lige når smykket kommer ud har emaljen en helt "forkert" farve fordi smykket er rødglødende.
Her er det færdige smykke så afkølet og med de rigtige farver igen. Jeg er tilfreds med mit unikke smykke og helt vild med den unikke oplevelse det var at møde Alice og Andreas og med hjælp fra dem designe mit nye smykke.
Jeg anbefaler alle denne oplevelse!
Havde det kunnet lade sig gøre økonomisk havde jeg søgt lærerplads i denne guldsmed! Jeg elsker at de har åbent værksted, at man kan se dem arbejde, at de laver alle smykkeopgaver og reparationer og de så gerne fortæller om deres flotte arbejde.