mandag den 18. oktober 2010

Efteråret er kommet og forberedelser til Trolden's barnedåb er igang

Efterårets smukke farver er kommet, og jeg nyder dem. Men frosten er også kommet og den kunne jeg godt have ventet lidt længere på. Jeg nåede ikke at tage de sidste georginer, purpursolhatte og roser ind. Så de gik til i frosten...

Denne rose var det eneste der så nogenlunde ud. Det er den engelske rose 'Summer Song'.  Den har den skønneste duft af hindbær/jordbær sorbet.
Her pyntet med lidt ananassalvie.

Endnu 2 hjemmelavede smækker er blevet færdige :-)

I en af mine garnkasser fandt jeg en pose med blomster min mor hæklede til mig sidste sommer (De gyldne)

De gav mig inspiration til den kommende barnedåb. Så nu får alle bordkort en hæklet blomst og resten af dem jeg når at producere bliver lagt som pynt på midten af bordet med levende lys og blomstervaser i grønne, turkise og blå nuancer. Dejligt at få brugt alle de rester.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar