Viser opslag med etiketten surbund. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten surbund. Vis alle opslag

lørdag den 9. juni 2012

TILLYKKE Danmark og lidt planteinspiration

 Trolden i sin fine Hummel dragt hepper på Fodbold-drengene og puster mælkebøtter! Sikke lang tid han kunne bruge på mælkebøtterne. Det er så hyggeligt når det er de små ting der fanger ham.
Og Tillykke til de danske Fodbolddrenge!!
 Flot løv der spiller til hinanden i staudebedet. Her Klokkeblomst, Hosta 'So Sweet', Hosta 'Cherry Berry' og Broget tvetand med rosa blomster.
 De fine Prydløg står stadig fint.
 Mine skønne Pudefloks har stået rigtig længe i år.
 Her sammen med Lodden timian ved frugtespalie ved terrassen.
 En af de sødeste små surbundsplanter jeg har. Rhododendron camtscaticum. Er den ikke bare sød?
 En ganske almindelig "kedelig" Hvidtjørn i skoven på gården.
 Min efterhånden store pink træpæon havde 3 knopper på trods af den hårde vinter. 1 knop er endnu ikke sprunget ud. Jeg købte den som gul eller orange sidste år men da den endelig sprang ud var den pink. Jeg har lært at holde af den alligevel. Og har i år købt en ny gul/orange som jeg så håber har den rigtige farve. I baggrunden af denne træpæon star en gul Thuja, Thuja '4ever Goldy', den får pæonen til at skrige endnu mere i farven.
De sidste tulipaner for i år. Hvid liljeblomstrende.
 En dag der var dækket op med lækre farver og mit nyeste loppefund! (Rösti æggebægre!!)
Bjørnerod.
Det er sjældent at jeg får brugt den blomster ret meget. Men løvet og frøstande bruger jeg i næsten alle de buketter jeg laver fra haven.
Jeg skal snart udvide mit buket/snit bed.... Så.... Hvad er din farvorit når det gælder snitblomster til hjemmelavede havebuketter?

mandag den 3. oktober 2011

Danskproduceret Lyng Billedspam

Jeg elsker lyng! Det er noget af det eneste der blomstrer hele året rundt.
Jeg køber alle Lyng hos Gl. Sunds Planteskole ved Herning. Skønt sted med tingene iorden. God hjemmeside hvor det er nemt at finde rundt og rigtig gode billeder.
Forskellige efterårslyng. Calluna 'Long white', 'Silver Knight' og 'Wickwar Flame'.
Grålyng 'Katinka' og 'Alba major'
Bed med Revling også kaldet Sortbær: Empetrum'Irland'. I forgrunden en enkelt Efterårslyng Calluna 'Golden Feather' og i baggrunden en Irsk Lyng 'Vanessa'
Mere Irsk Lyng Daboecia 'Arielle' og 'Vanessa'
Calluna 'Velvet Fascination'
Smuk Kantlyng.
Vildart af Rhododendron.
Hvid mælkeurt!!

onsdag den 10. august 2011

PlanteFagMesse

Jeg har været på messe idag og denne messe er min årlige favorit!! Det er altid spændende om der er nogen spændende nyheder. Den største nyhed(i mit hoved!) får et indlæg for sig selv... Det er nemli "mit barn"! Denne dag får vi hilst på mange af vores leverandører, konkulegaer , og tidligere kollegaer. Dejligt!! Vi snakker sammen på trods af hård konkurrence om hvad vi mener bliver Hot eller Flop.
Nu kom jeg så til at love chefen at jeg ville spørge mine søde læsere om deres meninger også. Så jeg håber på lidt reaktioner så jeg har lidt at fremlægge fredag morgen :0)
Opstammet Rhododendron. Kunne du finde på at bruge den i dit surbundsbed? over en bund af de små Rhododendron. Azalear og lyng måske?



Denne surbundsplante er ikke ny men har ikke været til at fremskaffe i Danmark. Nu kan vi få den ved vores dygtige lyng leverandør.
 De har en fantastisk hjemmeside med sortimentliste med både billeder og beskrivelser.
Selvfølgelig også lige et par solhatte jeg godt kunne finde en plads til i privaten! Den Hvid/Lime 'Mirenque'
Og den mørke med den utroligt store midte 'Vintage Wine'
Det er helt vildt som Purpursolhatte hitter i disse år. Har den også fundet en plads i din have?
hvad faldt du for?
Dette er en meget smuk fligetbladet Rødel! Dejligt hurtigtvoksende træ som tåler det vestjydske klima til fulde! Kunne du finde på at plante sådan en? Eller skal der være blomst/frugt på træerne i din have? 
Jeg er også rigtig glad for bjergmynte! Også kaldet Voldtimian. Botanisk: Calamentha nepeta. Det er en dejlig staude! ca 30 cm. høj. Breder sig ikke som almindelig mynte, men bliver hvor den er blevet sat. Fåes i hvid, blå og lys blå med lidt større blomst. Den tiltrækker sommerfugle og brumbasser og er fantastisk mellem roser da lus ikke er så vilde med stærke aromaer.
de smukker Rorblomster bruges også alt for lidt efter min mening. Den fåes efterhånden også i mange farver. Denne havde jeg ikke set før. Hvorfor tror du ikke folk vil have den?
Hvad med at have nogen af alle de flotte Alunrod (Heuchera) i dine efterårskrukker med Pyntegræskar og purpursolhatte? De står faktisk flot det meste af vinteren og overlevede fint i mine krukker på trods af de sidste 2 hårde vintre.

fredag den 10. juni 2011

Lidt fra haven

Her først er min træpæon. Jeg købte en gul og en orange sidste år, men den ene er pga. den hårde vinter, gået til og den anden har åbenbart bestemt at den hellere vil være Pink.... Men nu meget smuk alligevel :-)
Så min smukke Silkepæon 'Duchesse de nemours' Med hvid Stjerneskærm(Astrantia) i forgrunden.






Jeg bruger ikke så mange sommerblomster i år, men denne petunia kunne jeg ikke stå for og Prydkløveren(Trifolium repens) ved heucherellaen har overlevet vinteren. Smukt farvespil!











Jeg har også pludselig fået en meget sød rosa aqueleje! (Tak pipfugl)




Og så blomstrer en af min ynglings bunddække planter, i surbundsbedet, Canadisk Hønsebær. (Cornus canadensis)


Nogle blomster er mindst ligeså smukke når deres egentlige blomstring er overstået og frøproduktionen er i gang. som f.eks. denne Kobjælde (Pulsatilla)



Husker du at nyde alle de smukke blomster naturen også byder på lige nu?