onsdag den 10. august 2011

PlanteFagMesse

Jeg har været på messe idag og denne messe er min årlige favorit!! Det er altid spændende om der er nogen spændende nyheder. Den største nyhed(i mit hoved!) får et indlæg for sig selv... Det er nemli "mit barn"! Denne dag får vi hilst på mange af vores leverandører, konkulegaer , og tidligere kollegaer. Dejligt!! Vi snakker sammen på trods af hård konkurrence om hvad vi mener bliver Hot eller Flop.
Nu kom jeg så til at love chefen at jeg ville spørge mine søde læsere om deres meninger også. Så jeg håber på lidt reaktioner så jeg har lidt at fremlægge fredag morgen :0)
Opstammet Rhododendron. Kunne du finde på at bruge den i dit surbundsbed? over en bund af de små Rhododendron. Azalear og lyng måske?



Denne surbundsplante er ikke ny men har ikke været til at fremskaffe i Danmark. Nu kan vi få den ved vores dygtige lyng leverandør.
 De har en fantastisk hjemmeside med sortimentliste med både billeder og beskrivelser.
Selvfølgelig også lige et par solhatte jeg godt kunne finde en plads til i privaten! Den Hvid/Lime 'Mirenque'
Og den mørke med den utroligt store midte 'Vintage Wine'
Det er helt vildt som Purpursolhatte hitter i disse år. Har den også fundet en plads i din have?
hvad faldt du for?
Dette er en meget smuk fligetbladet Rødel! Dejligt hurtigtvoksende træ som tåler det vestjydske klima til fulde! Kunne du finde på at plante sådan en? Eller skal der være blomst/frugt på træerne i din have? 
Jeg er også rigtig glad for bjergmynte! Også kaldet Voldtimian. Botanisk: Calamentha nepeta. Det er en dejlig staude! ca 30 cm. høj. Breder sig ikke som almindelig mynte, men bliver hvor den er blevet sat. Fåes i hvid, blå og lys blå med lidt større blomst. Den tiltrækker sommerfugle og brumbasser og er fantastisk mellem roser da lus ikke er så vilde med stærke aromaer.
de smukker Rorblomster bruges også alt for lidt efter min mening. Den fåes efterhånden også i mange farver. Denne havde jeg ikke set før. Hvorfor tror du ikke folk vil have den?
Hvad med at have nogen af alle de flotte Alunrod (Heuchera) i dine efterårskrukker med Pyntegræskar og purpursolhatte? De står faktisk flot det meste af vinteren og overlevede fint i mine krukker på trods af de sidste 2 hårde vintre.

3 kommentarer:

  1. Hvor skal jeg starte.....den Opstammet Rhododendron kunne jeg nemt finde på at have i haven svævende over de andre lave artsfælder

    Solhatten Hvid/Lime Mirenque må absolut i min have til efteråret så jeg kan klippe af den til buketter til næste år

    Så er der jo også lige bjergmynten den kan jeg vel ikke undvære i rosenbedet.....men Alrunrod SKAL i mine efterårskrukker det er helt sikkert og vist...de er vildt flotte ;-))

    Tak for det skønne indlæg... eneste minus vil nok være at dankortet lider under disse fristelser...suk må til Haveoasen snart.
    kh Jane

    SvarSlet
  2. Hehe tusind tak for svaret!! Vi har vist ca. samme smag ;0)
    Opstammet Rhododendron har jeg først bestilt til foråret men resten skulle gerne komme i løbet af næste uge. Ihvertfald er der fyldt helt op inden Havens dag 2. søndag i September.
    Forresten var jeg gennem mine Clematis idag og der står en enkelt tilbage af 'Purpurea Plena Elegans' Jeg har sat den lidt ind bag de andre sorter hvis du nu sku snige dig forbi. Men ellers plejer jeg at få dem hjem hvert forår og have den det meste af sæsonen.

    SvarSlet
  3. Jeg vil da gerne komme med min mening - men det bliver nok som planteskoleejer ;-) Selvom jeg dog køber ind efter, hvad jeg selv kan lide.

    Rhododendron, nej tak. Ikke min smag, selvom jeg dog var glad for dem i min tidligere have.

    Echinacea, purpursolhatte... man behøver vist ikke at være et geni for at vide, at jeg er vild med dem - hvis man kender Staudefeen eller læser på min blog ;-) Jeg var da også den første i Danmark til at tage de nye hybrider hjem.

    Heuchera.... markedet blev mættet i løbet af nul komma fem for få år tilbage. ALLE havde dem pludselig med på plantemarkeder og udstillinger, og ja, så droppede de fleste planteskoler dem igen.

    Penstemon, rørblomst - smukke, men mange overlever ikke vinteren. Ellers ville jeg helt sikker tage flere hjem. Jeg har dog udkig på nogle få stykker.

    Rigtig dejlig weekend :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet