torsdag den 7. juni 2012

Årets tomater og lidt fra haven

Så er årets tomater plantet ud på terrassen, I år blev det sorterne: Aranka, Black Cherry, Dascher, Farvorita, Gul cherry, Jordbærtomat og Rosada.
Den gule har jeg taget frø af de sidste 3 år. Den er bare MUMS! Når jeg får mere plads til Kapilærkasser skal jeg have mange af den. Ellers gælder det for mig bare om at prøve en masse forskellige sorter.
Jeg er meget spændt på 'Rosada' den har jeg kun læst godt om. Hvordan vælger du hvilke tomater du skal have?
Trolden elsker at få lov til at vande de tørstige planter på terrassen.
 Jeg sår altid lidt frø i bunden af kasserne, det giver lidt ekstra liv og farve. I år blev det Tagetes i den ene og Biblomme i den anden. Sidste år var det Firling og Middagsblomst.

Solskinsbedet i Maj hvor min Søjleæble - Malus 'McIntoush' stod i fuld flor. Så håber vi der kommer flere æbler end sidste sæson. (Kun 1 enkelt stort smukt mørkerødt æble)
 En af mine ynglings hosta'er. Hosta 'Orange Marmelade'
Billede taget ned i "tragten" på en bregne.  
Jeg syns bregnerne er SÅ smukke når de folder sig i.

2 kommentarer:

  1. Nydelig have du har. Tak for din besked på min blog. Du er mere end velkommen til smykke-aktiviteten på værkstedet i Ringkøbing.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :-) Jeg er sikker på vi ses!

      Slet