fredag den 1. juni 2012

Min første skovflåt

AD! Sikke en grim følelse jeg fik i kroppen da jeg opdagede at det var en skovflåt jeg havde til at sidde og irritere min knæhase!!! Faktisk et svært område selv at kigge ordentligt på. Jeg tog et billede for at være sikker. Puha..... Dem kan jeg ikke lide!!!
Og så kom tanken: Hvad skal man gøre når man finder en skovflåt på huden? Skal jeg til læge? Naturligvis en dag lægen havde lukket! Men jeg mente at have hørt at man skulle smøre den ind i olie så den ikke kunne ånde, så ville den slippe selv.
Senere på dagen sad den der stadig og jeg besluttede mig for at prøve at pille den af.... 
 SÅDAN!!! Jeg fik skovflåt af med hoved og det hele! området var hævet og rødt, så tanken om borealis lå i baghovedet. Dagen efter spurgte jeg nogle kolleger. En svarede at jeg straks burde have kontaktet lægen for en sikkerheds skyld. En anden sagde at dem skulle man bare pille af og den tredje sagde at man absolut ikke måtte nuldre dem eller smøre dem ind i olie, da de så kunne spytte evt. smitte ind i blodet. FØJ!
Jeg har nu læst på nettet at man kun behøver blive bekymret hvis der kommer en rød ring om stedet hvor skovflåten har siddet.
Har du prøvet det? Hvad er dit råd?
Naturmanden ude og se til køerne på gården. Skønt vejr!

7 kommentarer:

  1. Min søster blev altid bidt flere steder, da vi var små og havde været i skoven. Hun fik altid en klat margarine på når hun kom hjem, og så slap den selv. Jeg har hørt man absolut ikke må pille. Jeg synes du skal tage til lægen, selvom du ikke får en rød ring. Min søster har aldrig haft røde ringe, men fik alligevel nogle symptomer. 2 gange har hun været på hospitalet for at få fjernet voldsomt meget væske fra knæene.

    Håber ikke jeg skræmmer dig, vil bare lige fortælle hvad jeg har haft af erfaringer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Det er dejligt at høre andres erfaringer. Kunne godt være jeg lige sku ringe til lægen næste gang.

      Slet
  2. Det er klogest lige at kontakte lægen. Jeg prøvede det hele 3 gange sidste sommer - hvor jeg forsøgte at fjerne bæstet men ikke var sikker på, om jeg havde fået det hele med. Endte med både antibiotika og stivkrampevaccination.

    SvarSlet
    Svar
    1. Stivkrampen fik jeg i 2006 så den duer vist endnu. Men må hellere smutte til læge næste gang jeg finder en. TAK!

      Slet
  3. Et lidt ældre indlæg - du har nok været ved lægen, men jeg tager chancen og svarer alligvel :D

    Jeg har selv været ramt af borrelia/borriliose. Det resulterede i, at det det var værst, kunne jeg stortset ikke bruge venstre arm, på grund af angreb på bindevævet. I dag er de eneste mén, at jeg har to stive fingre på venstre hånd, samt at huden ser anderledes ud end på resten af kroppen.

    Men for at svare på dit spørgsmål, skal du sørge for at få krop og hoved af.. Ikke noget med at smøre den ind i smør/olie. I sig selv er en flåt ikke farlig, det der er farligt er hvis den kaster op før den falder af. Det kommer den til hvis man klemmer den, smøre den ind (så den ikke kan få vejret) og gør den rundtosset..

    I dag er behandlingen ved flåtbid penicillin, så hvis der ikke kommer nogen ringe omkring bidsåret, ville jeg ikke være bekymret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for dit svar. Godt at høre at du er sluppet med "små" men. Jeg gik ikke til læge men det gør jeg bestemt næste gang!!

      Slet
  4. Man kan købe en flåt tang på apoteket. Vi bruger den også på vores kat, som i øjeblikket har en flåt af og til. Man skal sætte tangen på flåten og dreje rundt - så slipper den let. Vi brugte også tangen forleden, da min mand havde en flåt på benet. Spørg på apoteket eller hos lægen, for jeg mener, at det er godt at bruge tangen. Vi har altid en lille tube 2% fucidin creme liggende. Min mand fik en lillebitte smule smurt på stedet og mærkede ikke mere til flåten. Sådan gør vi altså.

    SvarSlet