tirsdag den 24. april 2012

Dejlig weekend på Sydsjælland

Mormor har fødselsdag 23. April. Derfor var vi på Sjælland i weekend for at fejre hende og hygge med resten af familien.
 Trolden har fået en Trillebør, Sandkasse og sandting at hygge sig med derovre. Han er en glad udedreng.
 Trolden skulle have taget et fint billede med sin Moster, men der var simpelthan alt for mange spændende ting i mormor's have ;0)
 Mormor fik en ordentlig forårstur til sin have. Selv Trolden hjalp til.
 Morfar havde lavet højbede til Mormor, som vi også fik sat i jorden.
 Smukke solskinstulipaner! Tror nok det er sorten Tulipa 'Orange Emperor'
 Photopose mens æbletræet fik en hård beskæring.
Mormor er gået igang med en platte og Foto væg. Sådan en vil jeg også have! Jeg tror det bliver hamrende flot når hun er færdig. Billedvæg er et hit hvis du spørger mig.
(Jeg tror hun har platter nok til at beklæde hele villaen... Griner)

tirsdag den 17. april 2012

Vedligeholdelse af læhegn, Elmesyge og mosegrise...

På gården er der forskellige læhegn rundt omkring. 
Nu har vi vidst nok ryddet op i alle de døde Elmetræer og  plejet de planter lidt, som skal blive stående.
 Naturmanden var igang med motorsaven igen.
 Ja jeg er altså dybt fascineret af alle de alger, mosarter og lav der gror på forskellige typer bark og overflader. Her er det en hyld der har fået festtøj på.
 Her er tegnet på Elmesygen i de døde træer. Disse meget smukke mønstre er lavet af Elmebarkbillens larver. Billen ligger typisk æggene på en lang række og efterhånden som de klækker kravler de ud, så det fine mønster kommer som en "fin sol". Ja det var jo kun de smittede Elmebarkbiller der var skyld i den voldsomme Elmesyge, som var skyld i næsten alle Elmetræer forsvandt. I planteskoler tør vi stadig ikke sælge de almindelige Elmetræer.
 Et enkelt træ skulle have hjælp til at komme ned at ligge.
 Ja og så har vi haft besøg i vores frugttræer :-( Først troede jeg det bare var en hare, så jeg satte barkbeskyttere på resten af frugttræerne. Men da jeg så ville grave træet op, for at plante en af de hjemmelavede frugttræer derom, opdagede jeg til min skræk at der INGEN RØDDER var tilbage!! PIS! 
Har i nogen gode råd mod mosegrise?
 Trolden slæbte grene ud og mor legede med ørnenæb.
Senere viser jeg hvad vi har plantet efter med.
Lige et smil til sidst. De dejlige tyrekalve bøvler i båsen. Jeg tror de bliver glade når de snart bliver lukket ud på græs igen :0)

søndag den 15. april 2012

En dejlig forårsdag i Guldager.

I efteråret var vi nede og lave en have-forvandling i en forhave i Guldager. Nu var vi nede og se hvor hård vinteren har været og om løgene kom op. Det så godt ud og vi er alle godt tilfreds :-)
Og så var der et overdådigt frokostbord så jeg kunne knapt bevæge mig bagefter. LÆKKERT!

 Under besøget gik vi en tur i det milde forårsvejr. Vi fodrede ænder og en meget beskyttende svane.
 I skoven var et lille træ blevet pyntet med fine påskeæg! Måske en dagpleje? børnehave? Hyggeligt så det ihvertfald ud.
 Trolden og jeg legede med blade.... Det var et HIT! Sparkede til dem og kastede dem højt op i luften så de stille rislede ned.
Senere fik Trolden lokket Naturmanden til en tur i rutchebanen ;0)

Ja og så har jeg igen været heldig at modtage en Blog Award.
Da jeg har fået den før tillader jeg mig blot at sige TAK til kvinden bag denne fine nye blog.


torsdag den 12. april 2012

Nattefrost i April 2012

Ja vi længes efter forår, farver og dufte, men Kong vinter og nattefrost er ikke helt færdige med at lege endnu.
I Havecentrene er det svært at køre alle planter ind eller få dem dækket med fiberdug når de engang imellem  lover lidt nattefrost, derfor bruger vi store sprinklere til at overbruse planterne med alm. vand som beskytter dem mod frosten i de tidlige morgentimer. 
 De fleste af planterne i haven tager ikke skade af frosten, men nogen af de planter vi får hjem lige nu, har stået i drivhus ved vores producenter.
Men planter som Hortensia, primula og pieris der er langt fremme i haverne kan også være følsomme, selvom de har stået ude hele året, så husk at beskyt dem.
Her er det Nordens Oliven(Prydpære - Pyrus salicifolia 'Pendula') på stamme der er pyntet med Kong vinters diamanter. 
Så selvom nattefrost er træls så kan det alligevel være temmelig smukt ;0)

tirsdag den 10. april 2012

Påskehygge!

Herhjemme har vi haft en dejlig påske! Naturmanden har haft fri hele påsken (+ de 3 dage før) sammen med vores lille Troldeunge. Jeg har arbejdet de fleste dage. Men også haft nogle dejlige dage hjemme med min drenge.
 Påskelilje 'Jet Fire' er min absolutte farvorit!
 Bare fordi det er smukt...
 Far og søn sår karse <3 Det varmer mors gartnerhjerte.
 Jeg har for første gang lavet kandiserede violer. Lille hyggeprojekt og ret vellykket hvis jeg selv skal sige det. Så jeg blev nødt til at bage lidt muffins til dem. Denne gang appelsin muffins. Det kunne godt gå hen og blive en farvorit.
 Jeg tog en alm. grundopskrift og byttede noget af væsken ud med saft og skal fra 2 appelsiner. 
Ja og så bruger jeg altid ½ smør og ½ olie.
En enkelt påskelilje knækkede i stormen. Denne hedder 'Ice King'.
Jeg håber alle andre også har nydt deres påske.

torsdag den 29. marts 2012

Helleborus / Påskeklokke

Jeg elsker mine Påskeklokker!! De fleste kommer fra Gartneriet Spiren.



 Denne er ikke fra Spiren, men Gunnar Christensens Engro planteskole. (GC Plant)
 Denne, nærmest sorte er købt fra vores Staudeleverandør: Majland Stauder.


Her er hele flokken samlet. En enkelt kommer der nærbillede af senere, den var nemlig ikke sprunget helt ud endnu. Jeg føler mig meget heldig! For der er rigtig mange små frøplanter på vej. SPÆNDENDE!

Men tror nu stadig jeg skal have købt mig en lys dobbelt rosa fra Staudefeen.dk

Har du Helleborus i din have?

onsdag den 28. marts 2012

Skvalderkål

Ja Skvalderkål er en fantastisk bunddække!! Den breder sig hurtigt, kommer tidligt op i foråret, kvæler alt ukrudt, har fine blomster, smager godt og er vist nok ovenikøbet sund!

MEN - Altså ikke i min have!!! (Eller på Gården! Så skal den ihvertfald flytte langt ned i skoven...) 
 På gården var et stort stykke bed ødelagt af Skvalderkål. Så nu er krigen startet.
Jeg har faktisk spist mange Skvalderkål i tærter og lidt i Salat og pesto. 
Spiser du Skvalderkål?
 En masse Påskeliljer, Nøgne jomfruer, vintergækker og lærkespore blev gravet op, renset og plantet nye steder.

 Trolden elsker Traktoren men holdt sig på rigelig afstand af den farlige gule gravemaskine.
 Nogle af løgene skulle jeg virkelig grave langt ned for at finde! Det lyse på løgnene udover siden af børen, var under jordoverfladen. ca. 80 cm.? (Jeg glemte at måle.)
Ja Naturmanden i gravemaskinen gjorde det godt. Nu venter det store bare stykke jord på der kommer en fræser forbi og græsfrø. Så lader vi der være græs minimum 3 år og håber Skvalderkålen bliver stresset ihjel.